Velkommen
qAMQ+PYMRVa4smgVXpqpVg_thumb_30d2
ima104579_a3
ojope0068018_cropped_highQ

Indretning, der skaber livsglæde, energi og succes er for dig, der ønsker positiv forandring i din bolig, og dit liv. Det er min passion.

Er din bolig en drømmebolig?


  • Eller irriterer du dig over, at nogle rum ikke anvendes eller fungerer?
  • Har du brug for inspiration til farver, møbler eller tilbehør?
  • Har du idéerne, men savner sparring?
  • Bliver du drænet for energi?
  • Savner du ro, velvære og glæde?
  • Har du lige købt drømmeboligen, og ønsker at komme godt fra start?

Jeg er uddannet indretningsarkitekt og tilbyder professionel rådgivning og sparring indenfor boligindretning med hovedområde i Midtjylland. Til områder længere væk, tilbyder jeg online sparring (læs mere om det her)

 

Så hvis du kan nikke genkendende til et eller flere af eksemplerne ovenfor, så tag med mig på en rejse, og få indrettet din bolig, så du kan nyde den hver dag og derigennem få mere livsglæde, overskud og energi.

...

...

Jeg ser det som den smukkeste gave i mit liv at hjælpe kvinder med at skabe de bedste og skønneste rammer i deres bolig.


Min passion er en skøn blanding af boligindretning, design, arkitektur og personlig udvikling - kombineret med en masse inspirerende kunder. 


Jeg elsker at være med til at kickstarte en indretningsproces, at følge og hjælpe kunder på deres rejse. Hvad end det er indretning af   køkken-alrum, badeværelse, stue eller ombygning / tilbygning, elsker jeg at se boligernes smukke forandring


Jeg elsker at inspirere og dele min viden, og det mest fantastiske er derfor, når jeg får skøn feedback fra en glad og tilfreds kunde - så giver det hele bare mening for mig.


Et af de vigtigste aspekter af min indretning, er involvering af naturen (på flere niveauer - læs evt. mere her), da naturen er en af de største inspirationskilder i min hverdag - i naturen er der balance.


Til slut vil jeg bare sige, at det kan betale sig at investere i sin bolig, og så er det jo samtidig en sjov, unik og givende rejse <3


...

...

Drømmer du om en bolig, hvor du bare kan nyde?

Din bolig er din base, hvor du skal lade op - et trygt sted, der giver ro til at kunne drømme og gå efter dine mål og den skal give dig energi fremfor at dræne dig. Din bolig afspejler dit liv.

 

...

...

@charlottebruland.indretning

...

...

Savner du inspiration og sparring,

så skriv til mig nu 

 
 
 
 

...

+45 30 51 38 61 / cb@charlottebruland.dk

...

Hvad siger kunderne?

Indretning af bolig med fokus på farver, energi og balance


"Hvilken skøn gave at få Charlotte ind i mit hus! Stille og roligt gik hun omkring og så og sansede. Hun var både klar i sine udmeldinger, der hvor noget tydeligvis var ude af balance, og anerkendende overfor det, der allerede fungerer godt. Og så havde hun øje for min personlige 'stil' og tog udgangspunkt i den. Det var dejligt, og det betød, at jeg kunne slappe af, samtidig med at jeg følte mig helt tryg og i meget gode professionelle hænder."


Jeg har fået mange gode råd og idéer, og jeg implementerer det med stor fornøjelse skridt for skridt


Tak Charlotte, du får den varmeste anbefaling fra mig!"  


Ilona Songs

Indretning af klinik - Pia´s oplevelser


"Jeg valgte, i forbindelse med indretning af min klinik, at få professionel hjælp fra en indretnings-arkitekt.

Jeg havde fået anbefalet Charlotte Bruland, og må sige at hun til fulde levede op til mine forventninger!


Jeg har aldrig været særlig "vovet" i mine indretninger, så Charlotte's forslag tøvede jeg lige først med at udføre. Det handlede bl.a. om en anden farve end hvid, på een af væggene i behandlerrummet.

Jeg prøvemalede først med en noget lysere udgave, derefter en lidt mørkere, før jeg turde vælge den farve Charlotte havde foreslået.


Og WHAU den ramte plet! Den samlede fuldstændig rummet, og jeg har selv elsket at være der lige siden. Og kundernes kommentarer er jo skønne. "Årh hvor er her hyggeligt", "Hold da op en fantastisk ro her er", "Aiii et SKØNT rum".

(...)


Selv efter at klinikken var færdigindrettet har hun fulgt op og hørt hvordan det hele har været. 


Jeg vil på det varmeste anbefale andre at gøre brug af Charlotte. Hun er et super dejligt menneske, og man kan tydeligt mærke at hun virkelig brænder for det hun laver!


Alt ialt en skøn "rejse"."


Pia Madsen, balance-punktet.dk

"Kæmpe forandring i mit hjem med få virkemidler"


"Der er virkelig sket en kæmpe forandring i mit hjem med få virkemidler.


Charlotte har været fantastisk til hurtigt at skabe store ændringer ved blot at flytte lidt om på tingene. Det kunne være en lænestol, der fik en ny plads eller billeder, der blev sænket. Det kunne også være nye puder eller håndklæder i andre farver.


Hun har fået mig til at “tænke ud af boksen”, se nye muligheder og prøve noget nyt. Tingene har fået en helt ny betydning.


Med hensyn til oprydning blev jeg virkelig sat på prøve. Det, jeg alligevel aldrig brugte og ikke længere har værdi for mig, har jeg skilt mig af med; enten ved at forære det væk, sælge det eller simpelt hen smide det ud.


Det har givet så meget lethed, både i mit hjem og i mit sind.


Charlotte kan varmt anbefales. Hun ser nogle muligheder, jeg aldrig selv havde fundet på."


Irene Rønde, Århus 2017


Online konsulation - indretning af

bolig med farver, balance og tilbehør


"Vi har haft fornøjelsen af at have en Online  konsultation (FaceTime) med Charlotte Bruland. Charlotte har en utrolig god evne til hurtig at spotte ubalancer i de forskellige rum, og komme med gode fif til indretning /ommøblering.

Hun kom med forslag til farvekoder til at male enkelte vægge i hhv. vores stue, spisestue samt soveværelse. Hun sendte 3D visualiseringer af vægfarve for de enkelte rum, så vi kunne danne os et lille indtryk af hvordan det ville komme til at se, samt små billeder af tilbehør som kunne skabe balance i rummene.

Fantastisk sparring, som vi er meget taknemlig for og vi nyder vores "nye" rum hver dag.


Vi kan kun på det varmeste anbefale Charlotte"


Mette og Flemming, Andalusien

“Mit hjem har fået personlighed, energi og varme”


I foråret 2019 tog jeg kontakt til Charlotte Bruland for at få råd og vejledning til køb af møbler og indretning af stue og køkken/alrum. Jeg stod overfor indkøb af mange nye møbler og ville gerne være sikker på at jeg brugte mine penge rigtigt. Jeg ønskede mig rum der var hyggelige og som jeg havde lyst til at opholde mig i.


I begyndelsen var jeg skeptisk da jeg tænkte på, om Charlotte mon var for alternativ. Jeg ønskede mig nemlig ikke et hjem der var indrettet i forhold til en eller anden filosofi, men rum jeg synes var hyggelige og som jeg havde lyst til at opholde mig i.


Da Charlotte kom på besøg forsvandt min tvivl. Hun tunede sig lynhurtigt ind på mine ønsker. Hun lyttede og kom med forslag der, med udgangspunkt i mine ønsker, skubbede til mine egne forestillinger. Efterfølgende modtog jeg forslag både på indretning, og på specifikke møbler og farver der ville fungere.


Charlotte var god til at følge op. Idet vi først begyndte at kigge på møbler efter sommerferien og hun derfor ikke hørte fra mig, skrev hun for at høre hvordan det gik og tilbød sin hjælp, hvis der var noget jeg var i tvivl om. Jeg har igennem hele processen, der i skrivende stund har varet 10 måneder, skrevet til Charlotte når jeg har været i tvivl om stort eller småt. Hun vender altid tilbage med et konstruktivt og brugbart svar.


Jeg vil med største glæde give Charlotte Bruland min varmeste anbefaling. Hun har gjort en kæmpe forskel for mig og for mit hjem.


Lotte, Viborg 2020